Fipros har mange års erfaring i høj fødevaresikkerhed og – kvalitet, og arbejder konstant på at hæve barren endnu mere, så vi fortsat er førende på området. Vores elektroniske produktions- og rengøringslogbøger med billeddokumentation af oPRP’er og CCP’er giver et meget stærkt fundament, hvor bl.a. rengøring af de kritiske rengøringspunkter kontrolleres med ATP-målinger.
Der foretages kvartalsvise målinger af luftkvalitet og overfladehygiejne i samtlige produktionsrum og lagerafsnit (100+ checkpunkter) som dobbeltkontrol af indblæsningsfiltrenes effektivitet og af generel rengøringskvalitet. Fabrikkerne er designet med en lang række separate, affugtede produktionsrum, således at krydskontaminering med for eksempel allergener undgås, hvilket er grundlaget for et meget velimplementeret allergen management system.
Endelig er samtlige medarbejdere uddannet i brug af rengøringsmidler, anvendelse af de mest hensigtsmæssige rengøringsmetoder og -redskaber (farvekodede) samt i generel hygiejneforståelse.