Siden 1992 har der været udviklet og optimeret en meget lang række af produktionsprocesser på Fipros – og passionen for dette er blevet en væsentlig del af firmaets kultur. Vi besidder derfor en meget stor know-how omkring fødevareprocesser og kombinationer af disse, som vores kunder kan trække på, hvis der ønskes gennemført test/opskalering eller konkret fuldskala produktion.
Viser det sig, at vi på nuværende tidspunkt ikke har det korrekte/nødvendige procesudstyr til at løse opgaven, er vi altid meget fleksible og villige til at indgå i en konkret dialog omkring indkøb/installation af dette, hvis den foreliggende business case er interessant.
Generelt vil vi meget gerne indgå i partnerskab med vores kunder, da vores helt fundamentale tilgang er, at der skal være god balance og gensidighed i alle forretningsaftaler, for at der er basis for langsigtet vækst. Vi beskæftiger os ikke med produktudvikling, da det principielt kan give væsentlige udfordringer, i forhold til den konfidentialitet vi lover (og 100 % håndhæver) overfor kundernes recepter.